I 2009 blev Neoline etableret med det formål at udvikle et dansk højkvalitets LED-rør. I 2013 blev Neolight armaturet udviklet. Det er et LED armatur i skandinavisk design til virksomheder og sportshaller. Siden er der udviklet mange forskellige Neoline produkter.
Produktionen begyndte i Holstebro. I dag samarbejder vi med nøje udvalgte producenter og leverandører i Danmark og resten af Europa. Det giver os mulighed for at sikre konkurrencedygtige løsninger uden at gå på kompromis med det høje kvalitetsniveau. Neolines produkter har fortsat fokus på kvalitet, design og bæredygtighed. Produkterne er udviklet, så komponenter kan opdateres eller udskiftes, uden at hele armaturet skal kasseres.
For at kunne tilbyde et bredere sortiment supplerer vi vores egenudviklede produkter med nøje udvalgte LED-løsninger fra producenter og leverandører i Europa og på det internationale marked. Alle samarbejdspartnere vurderes ud fra klare krav til kvalitet, dokumentation og driftssikkerhed. Gennem vores europæiske leverandørnetværk kan vi opretholde stabile leverancer og korte leveringstider. Kombinationen af egen produktudvikling og et stærkt leverandørsamarbejde giver vores kunder høj fleksibilitet og konkurrencedygtige priser.
I 2018 blev Ultraline ApS etableret og overtog den videre udvikling, produktion og salg af Neoline-programmet. I dag samarbejder Ultraline med producenter og leverandører i Danmark og resten af Europa og udfører service og montering i hele Danmark. Vores erfarne team i Holstebro udarbejder energi- og lysberegninger med udgangspunkt i kundens konkrete behov. Gennem tæt dialog i hele processen arbejder vi målrettet for at skabe den rette belysningsløsning og høj kundetilfredshed.
Ultraline hjælper uden beregning installatører og projektledere med belysningsprojekter, energiberegninger og udbudsmateriale. Dette gøres naturligvis med 100% diskretion i forhold til opgaven og kunden.
Du kan nemt og sikkert bestille dine varer online, vores pakkemedarbejder vil hurtigt tage sig af ordren. Vi tilstræber selvfølgelig, at du kan få dine varer dagen efter, du har bestilt dem. Hvis der er spørgsmål til bestillingerne, er du altid velkommen til at kontakte os.